Vilhelm Lauritzen
terminalen, der var lufthavnens første passagerterminal, blev taget
i brug i 1939 og er opkaldt efter arkitekten der tegnede
den.
Den fungerede som lufthavnsterminal med både
afgang- og ankomsttrafik og som kontroltårn frem til 1960, hvor den
nuværende Terminal 2 blev taget i brug.
I 1999 skulle terminalen så vige pladsen for
den nye Terminal 3, men i mellemtiden var den blevet erklæret
bevaringsværdig af Miljømyndighederne og blev senere
fredet.
Københavns lufthavne besluttede derfor at
flytte terminalen fra området hvor Terminal 3 står i dag og over
til Maglebylille, hvor den så står i dag. En tur på 3,8
km.
Man valgte at transportere hele terminalen på
én gang og det blev så til "den største flytning i Europa" og kom i
Guinness Rekordbog.
Monberg og Thorsen, der stod for flytningen,
havde lejet en kæmpe blokvogn, bestående af ca. 60 trailere og med
744 hjul til at fragte hele bygningen tværs over lufthavnens
rulleveje og landingsbaner. Selve flytningen skete natten mellem d.
18. og 19. september 1999, mens der var så lidt trafik på
lufthavnen som muligt.
Inden flytningen havde man fjernet alle de
dele af terminalen der ikke var fra den oprindelige bygning,
således at det var den originale terminal der stod
tilbage.
Terminalen bruges i dag til kontorlokaler og
til særarrangementer.
Det var f.eks. fra dens nuværende placering
at et par scener til Krøniken blev filmet.
Data om terminalen:
Længde:
Bredde
Vægt: |
110 meter
26 meter
2600 tons |
Så man kan sige at det er noget af et
flyttelæs :-)
Cachen ligger ikke helt henne ved
Lauritzen-terminalen, da det ville komme for tæt på lufthavnens
sikkerhedsvagter og dermed ville vække mistanke. Men man kan
sagtens gå ned af vejen for at se på bygningen, efter (eller før,
hvis man kan vente) man har logget cachen. Dog kan man ikke komme
helt tæt på da det er indenfor lufthavnens afspærrede
område.
God jagt.
Tillykke til Familien SHOCK med
FFC |