Jyllands Kirker - Fredens Kirke, Herning
-
Difficulty:
-
-
Terrain:
-
Size: 
(small)
Related Web Page
Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions
in our disclaimer.
Denne cache er gemt ved Fredens Kirke i Herning. Fredens Kirke blev
indviet d. 15. september, 1963, men tanken om at bygge en kirke på
netop dette sted, opstod allerede under 2. verdenskrig.
Fredens Kirke stammer fra krigens tid
I foråret 1944 blev Herning Sogns Menighedsråds tanker om en ny
kirke i den østlige bydel første gang offentliggjort. Forud var
gået en lang debat internt i Menighedsrådet om, hvorvidt en ny
kirke skulle ligge i den vestlige bydel (hvor Sct. Johannes Kirke
nu ligger) - eller i øst, hvor Fredens Kirke nu har fået sin plads.
Den lange debat sluttede med en tæt afstemning, hvor man med
stemmerne 9 mod 8 besluttede sig for, at den østlige bydel skulle
tilgodeses først.
Kirkefejden i Herning
Men det kom til at gå anderledes. Den interne uenighed i
Menighedsrådet var intet at regne for den folkelige uenighed i byen
Herning - og debatten kom til at løbe i mange år med både
ophidsede, sarkastiske og vrede indlæg undervejs. Både i
Menighedsrådet og på Borgermøder blev der søgt forskellige
kompromiser, men uenigheden og de vrede ord havde taget magten i en
sådan grad, at sagens fromme kerne gled helt i baggrunden.
Kompromis om to kirker
Endelig - d. 31. oktober, 1944 - nåede Menighedsrådet frem til et
kompromis, der gik ud på, at man skulle lave en fælles indsamling
til bygning af begge kirker. Kirken i vest skulle have 400 faste
pladser og vestbyen skulle udgøre et særligt sogn. Filialkirken i
øst, som stadig skulle være del af Herning sogn, skulle have 300
pladser. Indsamlingen sidst i november, 1944, indbragte over
315.000 kr. til formålet. og inden komiteen i maj 1945 gik i gang
med at lægge mere konkrete planer for øst-kirken havde man rundet
de 400.000 kr.
Navnet "Fredens Kirke"
Det første møde i komiteen blev afholdt om aftenen d. 4. maj, 1945
- men af særdeles glædelige grunde, blev det et kort møde. Da
nyheden om at tyskerne havde kapituleret nåede frem til mødet,
skyndte alle sig naturligvis hjem til deres kære for at fejre
friheden. Dette sammentræf af begivenheder blev hurtigt til
inspiration til såvel kirkens navn som til at tilknytte en
mindepark på arealet middelbart bag kirken.
Ventetid
Selv om kirkekomiteen nu var i gang, skulle der gå endnu mange år,
før selve kirken stod færdig. Dette skyldtes først og fremmest
økonomiske problemer. Dels var byggematerialerne ikke umiddelbart
tilgængelige i efterkrigsårene, og dels stod vest-kirken først i
køen, når det gjaldt statstilskud. Først, da Sct. Johannes Kirke
stod færdigbygget midt i 50'erne, kunne der begynde at ske noget.
Og så måtte man alligevel gennem en revidering af hele projektet -
arkitekt Aksel Skov, som oprindeligt havde tegnet en traditionel
kirke, som stod til at koste godt en million, lavede et nyt og mere
utraditionelt forslag, som umiddelbart kun kostede omkring det
halve beløb. Og da statstilskuddet så stadig havde lange udsigter,
enedes man om at sætte byggeriet i gang for de indsamlede penge
samt de lån, som det netop var blevet muligt at optage til
kirkebyggerier. Efter 15 års ventetid gik det pludselig stærkt med
at træffe de nødvendige beslutninger. Nu ville man ikke vente
længere.
Ny indsamling
For at sætte skub i byggeplanerne foretog man en ny indsamling.
Hurtigt skaffede den østlige bydel sig - gennem
husstandsindsamlinger og personlige henvendelser - næsten 150.000
kr. og det gav så meget genlyd i kirkeministeriet, at man her helt
ekstraordinært sagde ja til et statstilskud på 100.000 kr. De
endelige tegninger fra arkitekten lå færdig i april 1960, og så
kunne man søge om tilladelse til at sætte byggeriet i gang.
Endelig et første spadestik
Hvorfor der skulle gå endnu to år før boligministeriet gav
igangsætningstilladelsen, står hen i det uvisse, men langt om længe
- onsdag d. 7. februar, 1962 - kunne formand for byggekomitéen,
Rudolf Fredborg, foretage det første symbolske spadestik. Kirkens
grundsten blev - naturligvis, fristes man til at sige - lagt d. 4.
maj om aftenen. Såvel biskop Chr. Baun, Kirkeminister Bodil Koch
som R. Fredborg deltog i ceremonien sammen med repræsentanter fra
søndagsskolen og pigeklubben i sognet. Grundstenen findes i kirkens
våbenhus - til højre for hovedindgangen til kirken.
Indvielsen
Fredens Kirke blev indviet d. 15. september, 1963. Oprindeligt
skulle det være sket allerede d. 4. maj samme år, men på grund af
den lange og strenge vinter, blev byggeriet så forsinket, at man i
stedet ventede til efteråret med at indvie kirken. Naturligvis
deltog mange prominente gæster i indvielsesceremonien, som blev
forestået af biskop Baun. Sognets første præst, Olav Jensen, blev
indsat og prædikede over søndagens tekst om de 10 spedalske. Kirken
kom til sidst til at koste 1.213.276 kr. - et noget større beløb
end det oprindeligt var tanken. Men det vigtigste var, at
kirkestriden nu langt om længe var helt slut - Hernings østlige
bydel havde fået sin egen kirke.
Mindeparken
I Mindeparken bag kirken findes en mindelund, der blev indviet i
1951. Her findes et granitmonument for de faldne frihedskæmpere
udført af billedhuggeren Ejgil Vedel. Og her omkring findes
cachen…
Kilde: www.fredenskirke.com
Cachen indeholder fra start:
FFC
Junior FFC
Logbog, blyant og blyantspidser
Div. bytteting
Additional Hints
(Decrypt)
Cnf cå zhttyrer. Cå uwøearg ns cretbyn./ Jngpu sbe zhttryf. Va gur pbeare.