Øst for denne begravelsesplads lå under 1. verdenskrig (1914-18) en lejr for ca 2000 franske, belgiske og russiske krigsfanger, der levede under meget usunde forhold og fik en elendig forplejning.
Fangerne arbekdede bl.a. med regulering af Slotsbækken, der tidligere løb langs sydkanten af slottes have.
Efter krigen brugtes lejrbarakkerne som husvildeboliger, men nedbrændte i 1920.
Under en plettyfusepidemi i 1915 døde 71 fanger, der blev begravet vest for lejren.
Tyskerne rejste den beskedne mindesten over hver enkelt. Nogle af fangerne opførte af mursten og cement en obelisk hvor der på fransk, flamsk og russisk stod: "For vor franske, belgiske og russiske kammerater, døde under fangeskabet i lejren ved Løgumkloster 1915-16-17".
Den franske soldat Etienne Prévost modellerede et billed af sejrsgudinden, der rækker en krans mod stenens top.
Efter genforeningen købte nogle dansker lunden og genopførte det forvitrede mindesmærke i sandsten med arkitekt Arne Finsens nytegnede billed af sejrsgudinden.
Mindesmærket afsløredes 15. juni 1923 under en højtidelig, hvor bl.a. den franske minister Vicomte de Fontenay talte.
Han sluttede med ordene "Sov i fred i denne jord der var Danmarks Elsass! Sov i fred midt iblandt denne ædelmodige og taknemlige befolkning, der vil værne om Eders grave! sov i fred i Slesvigs jord, der atter er blevet dansk, takket være de store ofre, der blev bragt. Med smerte og ærefrygt bøjer vi hovedet dybt foran Eders grave, for I høre til dem, der ved Eders offer frelste verdensfreden, gav Elass tilbage til Frankrig og Slesvig tilbage til Danmark. Danske venner, Frankrig betror Eder sine døde.
På mindestenen står inskripttionen:
"TIL MINDE OM SOLDATER, DØDE I LEJREN VED LØGUMKLOSTER
FORINDEN DE ALLIEREDE HÆRES BEFRIENDE SEJR"
Teksten er også gengivet på russisk og fransk.
Enkelte russiske krigsfanger slog sig ned i landsdelen efter krigsafslutningen.
Et par af disse fik myndighedernes tilladelse til at blive begravet blandt deres gamle kammerater, bl.a. Jurgis Bukowski - kaldet George - der var en stolt mand, stolt af han var fra Litauien og derfor ikke "var" russer. Han døde i Løgumkloster i 1965.
En ung tysk militærlæge bukkede selv under ved plettyfusepedimien og fandt sin grav ved Løgumkloster kirke.
Ved Øbjerg fandtes en lejr for tyske militærfanger. Også her holdt døden sit indtog idet 39 unge tyske soldater døde og blev begravet i den nord-østre del af kirkegården, hvor gravene nu er blevet sløjfet.
|
|