Hjørring - En
grøn by
I sammenligning med så mange andre købstæder er Hjørring en meget
grøn by. Gående eller cyklende fra nord kan vi komme fra Vinstrup
Bjerg, Hjørring Bjerge og Nordre Anlæg til Bagterp Plantage og
Forstbotanisk Naturpark, syd for byen, ad et sammenhængende stinet.
Det fører os igennem byens ældste og mest attraktive parker som
Christiansgave (anlagt 1843), Svanelunden (1878), Folkeparken
(1946-47), Sct. Knuds Kilde (1904) og den store parklignende
Hjørring Kirkegård, som tog sin begyndelse i 1820'erne. Men også de
bynære plantager og de mere end 12 km2 gamle og nyere
parcelhushaver bidrager til det grønne indtryk. Naturen er således
nærpå i Hjørring, og vejene fra byen og videre ud i egnens
kulturlandskab er mange og korte.
Hjørring is a rather green city
with a lot of parks in the city center. The oldest parks were laid
out from 1843.
Svanelunden og Folkeparken
Svanelunden blev anlagt på initiativ af købmand Jørgen H. Nielsen
i 1878, på dét der dengang var nogle nøgne bakker syd for
jernbanestationen. Arealet var ejet af Hjørring kommune, og
beplantningsarbejdet blev udført som beskæftigelsesarbejde iværksat
af kommunen, for at afhjælpe en stor arbejdsløshed 1877-78. Seks år
senere købte kommunen også et sumpet engdrag syd for bakkerne. Her
blev der udgravet en dam, som skulle bruges til skøjtebane. Der
blev fra starten udsat et svanepar i dammen, hvilket gav anledning
til at anlægget herefter blev kaldt Svanelunden, et navn der blev
officielt i 1888. Samme år blev det besluttet at udvide anlægget,
og at opføre en pavillon på stedet, denne er siden ombygget stærkt.
Også en musiktribune blev parken udstyret med, og stedet blev
efterhånden ramme om mange forskelligartede arrangementer. 1927
blev der udgravet endnu en dam, igen udført som kommunalt
beskæftigelsesarbejde.
I 1898 blev der opstillet et bronzerelief af Enrico Dalgas udført
af Andreas Poulsen og i 1916 en buste af parkens grundlægger Jørgen
H. Nielsen, udført af Just Nielsen Sondrup.
Da Hjørring station blev udvidet i perioden 1939-1942 blev
Svanelunden beskåret en del mod nord. Til gengæld indlemmede
Hjørring kommune i 1945 et større areal øst for Svanelunden i byens
grønne områder. Der var blevet gravet tørv på stedet under
besættelsen. Området blev tidligere kaldt Palleskær enge, men fik
nu navnet Folkeparken. Senere blev der opstillet en mindre tribune
og anlagt en lille soppedam, som i dag bruges som skøjtebane om
vinteren, idet Svanedammen, den oprindelige skøjtebane, kun yderst
sjældent er sikker
Hele området er et
godt 5,5 ha stort
areal bestående af en græsflade (kultureng) strækkende sig
fra Palleskær Engvej til Park Alle. På dette 500 m lange
stræk er Åstrup Møllebæk (tidligere Mogbækken) rørlagt.
Fladen er omgivet af skråninger bevokset med mangeartede
løvtræer mod
parcelhuskvarterer mod øst og vest. Ved Park Alle er
skråningen af samme karakter, og der er forbindelse for
gående og
cyklende gennem
tunnel til Beiths Vænge. Soppedammen ved Palleskær Engvej er
anlagt i 1946-47. Offentlig legeplads øst
for
dammen. Rigt
fugleliv i skovbrynene og forekomst af vandflagermus ved
Soppedammen.
Svanelunden is placed south of
the railway station. The Peoples Park (Folkeparken) is
placed south of Svanelunden.
|