Husum Bryggeri
Denne erindring er baseret på et nært
familieskab til bryggeri- og gårdejer Chr. Christensen, der var
født 21.9.1856. på gården Matr. nr.7 i Gadelandet 7, som var en af
Husums største gårde. Den blev med stor dygtighed passet af
"bryggeren", der ikke alene var meget flittig, men også en dygtig
landmand der var uddannet på Borup landbrugsskole. Ved siden af sit
landbrug fik han også tid til at beskæftige sig med andre
interesser.
På Matr. nr.10q byggede han i 1901 "Husum
Bryggeri", som indeholdt bryggeriet, lagerhus, beboelse, brændehus,
ølkælder med forhus, stald, retirader, en maltkølle, fyrhus,
maskin- og kedelhus, dampskorsten, bryghus med lagerkælder og et
maltlager, dertil kom så maskineri og inventaret som blev vurderet
til i alt 101.100 kr. Han ansatte en brygmester fra Usserød
bryggeri, der var meget dygtig og afholdt, senere han flyttede han
ind i den røde villa der lå ud til Frederikssundsvej.
af Svend Olsen Lokalhistorisk Selskab Brønshøj blad nr.55/04 Husk
Blyant