Parker ved
cache-koordinatet
Cachen her er et minde om én frihedskæmper blandt mange,
der op igennem tiden har kæmpet på dette sted.Hans navn var Lars Dyrskjøt, en 84 årig bonde fra
Ågård i Ørum. Han var de vendsysselske bønders fører og samlede her
vendelboerne for at hindre svenskerne i at gå over fjorden, og her
i dette område gav han sit liv.Det var
d. 18. januar 1644. Den svenske general Wrangel og hans tropper lå
ved Aalborg slot. Fjorden var frosset til og man ventede deres
overgang hvert øjeblik.
Endnu før daggry blev Lars Dyrskjøt hentet på Ågård af
nogle bønder. Han græd, da han tog afsked med sin hustru. Det var
som om han var klar over, at han ikke skulle vende
tilbage. Kort efter at Lars Dyrskjøt var
nået til Nørresundby, begyndte svenskerne overgangen. Først satte
rytterne over fjorden i fuld fart. Bagefter fulgte
fodfolket.
De vendsysselske bønder kunne ikke stå for modstanden og
måtte trække sig tilbage. Lars Dyrskjøt lagde sig ind i en have,
hvorfra han skød tre svensker, men så stormede en anden svensker
ind på ham: - Vil du have pardon? Råbte han. –Nej, svarede Dyrskjøt
og ladede sin bøsse. Det gik så hurtigt, at han fik en finger slået
af. I samme øjeblik blev han skudt af svenskeren. Lars Dyrskjøt var den slags dansker, som vi kender
som frihedskæmper fra andre krige. Det er på grund af hans ukuelige
sind, han mindes og derfor blev der d. 5. maj 1950 rejst en bauta
for ham på det sted, hvor han så ned over fjorden mod fjenden på
den anden side. Bautaen skal minde om fortidens mod og
bedrifter.
Husk at
hilse på parkens skytsengel.
Skanseparken, Skansen, Skanseanlægget, Wallensteins
Skanse, Clements Skanse er nogle af de navne som park- og
fæstningsanlægget har fået igennem tiderne. Parken er på ca. 4,5
ha. Området er offentligt parkområde med bl.a. staudehave og en
spændende naturlegeplads. Op igennem tiderne er folk strømmet
hertil for at nyde de mange arrangementer der foregik her.
Grundlovsmøder, skydekonkurrencer, festarrangementer, tivoli,
skøjtebane m.m., og ikke mindst udsigten til fjorden når man ville
se solnedgangen, eller solopgangen pinsemorgen. Udsigten mod
Aalborg er jo også fantastisk og mod vest limfjordsøen Egholm. I
klart vejr kan man længere mod vest se Nibe og toppen af
Aggersundbroen.
Selve skanseanlægget syner ikke af meget i dag, eftersom det
blev tilplantet i 1860’erne. Skansen blev anlagt med udgangspunkt i
Sundby Bjerg (Sukkertoppen), som var byens højeste punkt (51 m) og
derfor havde en militærstrategisk betydning, hvorfor den tyske
feltherre Albert von Wallensteins tropper forskansede sig deroppe
under den tyske kejsers besættelse af Jylland. Senest i forbindelse
med 2. verdenskrig blev anlægget taget i anvendelse til
krigsformål.
Skanseparken er i dag et multifunktionelt grønt område med
vigtige udsigtspunkter og det stjerneformede Skanseanlæg og
bunkeranlæget bringer minder om områdets krigshistorie.
Skanseanlæget er fredet.
Stedet hvor cachen ligger, har en meget dårlig nøjagtighed
p.g.a. underlaget, så brug hintet.
For at finde cachen skal du gå til N57 03.745 E09 55.601.
Her skal du tælle linierne på stenen =L
Gå nu til N57 03.(L x 73)+ 4 E09 55.(L x 73)+ L +
4 , på vej dertil kan du hilse på
parkens- og skansens skytsengel.
Hvor du kan side og nyde udsigten, finder du de sidste
oplysninger (den ene ende af bænken er "varmest") som vil føre dig
til cachen som ligger på N57 03.M E09
55.K
ENG
This
cache is to pay a tribute to a
freedom fighter, a patriot who lost his life in these hills in the
year 1644.
Park at the
cache-coordinate
The final spot, where I put
the cache, has a very bad accuracy because of the subsurface,
therefore use the hint.
To find the cache, go to N57 03.745 E09 55.601 Count
the lines on the stone =L
Then go to N57 03.(L x
73)+ 4 E09 55.(L x 73)+ L + 4. On your way to this WP, say hi to
the guardian angel of the fieldworks.
Where you can sit and enjoy the fabulous view, (the
one end of the bench is "hotest") you will find the next cue that
lead you to the cache at N57 03.M E09 55.K