Møllegården bebos i dag af Klaus Stokbæk, hvis tip-tipoldefar, Poul Ottesen, blev fæster af Grønne Mølle i 1822. Cachen er udlagt med ejerens tilladelse, men da vejen går mellem mølledam og gård anmodes om hensynsfuld kørsel. Der er børn, hund og katte på gården. Parkering kan ske på den smalle vej. Der kommer ikke mange biler i dagens løb. Parkeringen ved mølledammen er privat.
Grønne Mølle, dens historie og kapacitet
Grønne Mølle ligger i en dalsænkning ved en udløber af Vindinge Å. Der har været vandmølle på stedet siden 1557. Vejen ind til gården er en dæmning der opstemmer en mølledam vest for gården hvis størrelse har varieret gennem tiden. Vandet fra mølledammen ledes stadig gennem kanaler til møllehusets have, men driver ikke møllehjulet i dag.
Møllen bedømmes til at have haft en begrænset kapacitet, men havde et godt opland, og familien Ottesen har holdt den i perfekt stand. Dertil kom at gården var på 15 ha., således at dyrkningen af jorden har været en ikke uvæsentlig del af gårdens udkomme. Det velbevarede kulturmiljø (helheden) er grunden til at møllen i 1989 blev fredet efter bygningsfredningsloven.
Den lave ydeevne har formentlig været årsag til at Hans Ottesen i 1836 fik suppleret vandmøllen med en vindmølle øst for gården. Den første vindmølle brændte i 1877, en anden blev opført nord for gården. Den blev nedbrudt i 1916. Den industrielle udvikling gjorde mølledrift mindre givtig. På Grønne Mølle gav Niels Ottesen sig i stedet af med maltning. Et malthus blev bygget, og møllen malede fortrinsvis til eget brug. I 1942 fik Grønne Mølle et nyt vandhjul, men et bredere hjul, en smallere krans og metaldrev gavnede ikke gearingen og dermed effektiviteten. I 1956 faldt vand- og gravhjulets kiler ud, og det satte en stopper for møllens drift. I 2016 fik Grønne Mølle under stor opmærksomhed et nyt møllehjul, men kun for syns skyld.
De nuværende bygninger er fra 1830 (avlslængerne) og 1843 (stuehuset). Det er et firlænget anlæg med et fritliggende stuehus på granitfundament i to etager mod haven, en etage mod gårdspladsen som er brolagt. Bortset fra østgavlen er stuehuset opført i grønt bindingsværk med hvide tavl. Taget er stråtækt. Østgavlen er grundmuret. Mod gårdspladsen har stuehuset tandstensgesims, ligesom der er tofløjede udskårne døre. Udbygningerne på fundament af marksten er opført i brunt bindingsværk.
En tofløjet dør i gavlen ud mod mølledammen har givet let adgang til mølleriet for egnens bønder. Inventaret står intakt og består af melkværn og grubbekværn. Herfra er der adgang til undermøllen og til et bryggers mod haven hvor en tidligere bageovn stadig findes. Etagen har støbte gulve eller teglstensgulve, bræddelofter samt fyldingsdøre hvoraf nogle bærer præg af at stamme fra en tidligere bygning.
Ovenpå er beboelsesdelen på en for tidens typisk vis delt i husets længde af en midterskillevæg bortset fra en stue i østgavlen der har vinduer til begge sider. Køkken, spisekammer og forstuer ligger mod gårdspladsen, mens de repræsentative rum vender mod haven.