Skip to content

Fantasiens ø - Virtual Reward 2.0 Virtual Cache

Hidden : 6/4/2019
Difficulty:
1 out of 5
Terrain:
1.5 out of 5

Size: Size:   virtual (virtual)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:


Kongens getaway

Da Frederik 7. var konge havde han af og til brug for at slippe væk fra de royale pligter på Frederiksborg Slot. Han var ikke meget for hoflivet, men trivedes ude i naturen. Han byggede sit eget lille fristed, et lystpalæ godt gemt af vejen på en ø i Breddam Sø i Præstevangskoven. Her kunne han fiske og slappe af under uformelle former, sammen med grevinde Danner. Øen var egentlig en halvø, men kongen fik gravet en kanal, så parret kunne være i fred.

Romantisk lystpalæ med stjernehimmel

Det lille lystpalæ blev bygget i 1859 i romantisk engelsk havestil, i rå kampesten med elegante spidsbuede vinduer. Det målte 7,5 x 10 m, og bestod af en stor sal eller spisestue og en anneksbygning i to etager med et køkken og fire soveværelser. Salens loft var udsmykket med østersskaller og flaskeskår i et sindrigt mønster, der, når lyset fra 3 store egetræslysekroner ramte glasset, fik loftet til at stråle som en stjernehimmel.

Ruinen står tilbage

I dag kan man kun se en gavl i kampesten med spidsbuede vinduesnicher, så man må tage fantasien i brug for at se palæet for sig. Annekshuset blev revet ned i 1905, og den faldefærdige hovedbygning blev fjernet i 1960'erne.

Oldtidsminde med praktisk formål

På venstre hånd, inden man kommer til ruinen, ligger resterne af en stenhøj. Den skulle lede tankerne hen på oldtiden og den nordiske mytologi, som Frederik 7. interesserede sig levende for. Stenhøjen havde dog også et praktisk formål: den skjulte øens toilet.

Døbefont fra Æbelholt Kloster?

Man kan også se en stor skålformet sten, som kongen påstod var den gamle døbefont fra Æbelholt Kloster men i virkeligheden var et vandingstrug til heste. Til højre står en sten med kongens monogram.

Nøje udtænkt landskabsdesign

Indretningen af Fantasiens Ø var på ingen måde tilfældig, men nøje planlagt. F.eks. er alle danske træer repræsenteret på øen, og der er flere historiske og arkitektoniske referencer.

Cachen

For at logge cachen skal du besøge stedet og tage et billede, gerne kreativt, hvor noget af ruinmuren er med, og noget der viser tallet 7 (For Frederik d. 7.) Det kan være en tegning, en gestus, romertal eller andet. Jeg glæder mig til at se hvad du finder på. Billedet skal postes sammen med din log.

The cache

To log the cache, you must visit the place, and take a picture of some of the stone wall and something symbolising the number 7 (For King Frederik the 7th). Please be creative. It could be a drawing, a gesture, roman numbers. The picture must be posted with the log. I am looking forward to seeing your pictures.

 

Kilde: https://www.visitnordsjaelland.dk/

Virtual Rewards 2.0 - 2019/2020

This Virtual Cache is part of a limited release of Virtuals created between June 4, 2019 and June 4, 2020. Only 4,000 cache owners were given the opportunity to hide a Virtual Cache. Learn more about Virtual Rewards 2.0 on the Geocaching Blog.

Additional Hints (No hints available.)