Om Hattemagerhuset

Hattemagerhuset er Tarms ældste hus - over 200 år gammelt. Frem til 1850 bestod Tarm by hovedsageligt af en samling gårde og huse, som lå omkring bækken, der delte byen i en Nørreby og en Sønderby. Lidt længere mod syd - ned mod Egvad kirke - lå nogle husmandssteder og jordløse huse. Et af disse jordløse huse var Hattemagerhuset.

Igennem hele 1800-tallet var huset beboet af mennesker, der ernærede sig ved en kombination af daglejer- og håndværksarbejde. Huset har fået navn efter Johanne Cathrine Jensdatter, der boede her fra omkring 1840 til 1870. Hun var enke og ernærede sig som hattemager, et job hun overtog efter sin mand, trådhandlerske og daglejer. Hun døde på fattiggården i 1877.

I slutningen af 1800-tallet blev der startet flere fabriksvirksomheder i Tarm, og Hattemagerhuset blev fra da af bolig for arbejderfamilier. Omkring år 1900 boede der en fyrbøder i huset. Hans kone arbejdede som vaskekone, og vaskeriet foregik nede i Tarm bæk, der løb tæt på huset.

Som ved så mange af datidens vestjyske arbejderboliger var der også til Hattemagerhuset en temmelig stor have. Det gamle kålgårdsdige rundt om haven er i dag genopbygget. Haven var vigtig for arbejderfamiliens bierhverv og selvforsyning. Her kunne man have høns, bistader, gedehold og evt. en gris, og her kunne flere af bierhvervene som kurvefletning, riskostebinding og skærveknusning foregå.

Mange af arbejderfamilierne var tilflyttere fra landet, og deres livsform med nyttehave, enkelte husdyr og mange gøremål lå i virkeligheden ikke langt fra hedehusmændenes. Hattemagerhuset er i dag istandsat, som man formoder, det har set ud omkring 1870. Der er etableret historiske værkstedsaktiviteter hvor man kan være med til at bage, lave mad over åbent ildsted, vaske, kærne smør og lave hatte. Det er skiftende aktiviteter så se i "Det sker" for hvornår de forskellige ting kan prøves.

26. juni 1992 var der opning fest.