Storslået marint forland skabt ved landhævning kombineret med strandvolds- og barriedannelse. En krumodde fra Muldbjerge mod Langerak har afsnørret en sænkning, hvori Lille Vildmose blev anlagt. Mosen er en højmose, der dækker store dele af fladen mellem Himmerlands bakkeland i vest og Muldbjerge og Tofte Bjerge i øst. Hals Barre er en typisk barredannelse.
Med de ca. 2.000 ha højmose, der endnu ligger tilbage i naturtilstand, er Lille Vildmose det største levende højmoseareal i Danmark. Lagg-zonen og højmosens randområde er velbevaret mange steder, hvad der er ganske enestående. Uforstyrrede højmoser er værdifulde arkiver for bl.a. fortidens klima, miljø og landskabsudvikling. Storslået marint forland. Området er GeoSite.
Landskab og geologi. Landskabet i Lille Vildmoseområdet er domineret af tre hovedelementer: Højmosen på den tidligere havbund, de tidligere øer i stenalderhavet samt kystskrænterne fra dette havs største udbredelse. Stenalderhavet strakte sig ud over hele Himmerlands østlige del med en række øer, f.eks. Mulbjerge, Smidieøen, Tofte Bakke og længere mod syd Als Bjerg. Kællingebjerg ( 38 m.o.h.) NØ for Kongerslev var en eksponeret havklint. I takt med at landet steg og havet trak sig tilbage, dannedes en lavvandet lagune vest for Muldbjergene og Tofte Bakke. Fra Mulbjergene og mod NV i Høstemark strakte sig et udbredt strandvoldssystem.
Lagunen voksede gradvis til med rørskov og forsumpede og langs øernes rand voksede skove af eg og fyr. For omkring 1.500 år siden indvandrede spagnum-mosserne og opbygningen af hængesæk og højmose begyndte. Fire sandsletter uden rørskov var hjemsted for jernalderbønderne, men efterhånden steg vandet med den voksende mose og de fire lavvandede søer, Tofte-, Birke-,Lille- og Møllesø blev dannet på sletterne. Søerne blev aldrig lukkede af højmosens sphagnummos, hvis vækst her muligvis blev hæmmet af fremvældende mineralholdigt grundvand.
Højmosen voksede uhindret gennem 1.200 år indtil de første forsøg på afvanding blev gjort omkring 1750. Efterhånden dannedes det, som selv i dag regnes for Norderopas største højmose. Som én stor organisme af tørmemos vokser mosen 4-5 mm om året. Tørvelaget, som mosserne danner, er op til 5 meter tykt. Sphagnummosserne formår at leve udelukkende af regnvandets næringsstoffer, og kombineret med deres enestående evne til at tilbageholde vand giver det forklaring på, at mosen kan vokse som en pude oven på landskabet, uden forbindelse til mineralholdigt grundvand.
Højmosens dannelse: Når Tørvemosserne etablerer sig, skaber de et mere og mere surt miljø i området. Tørvemosserne er tilpasset en meget næringsfattig levevis. I den forbindelse har de en meget høj evne til at optage plantenæringsstoffer, selv om de kun er tilstede i meget lav koncentration. I den proces udskilles brintjoner, der forsurer omgivelserne. På den måde kan man sige, at tørvemos er i stand til at forandre kemien i sine omgivelser, til gavn for sine optimale vækstvilkår. Forsuringen betyder desuden, at mosserne ikke nedbrydes på normal vis, når de dør. Miljøet vil langsomt blive mere og mere surt og vandet i højmosen vil typisk have en Ph-værdi på omkring 4 og kun ganske få planter udover tørvemosserne vil kunne vokse der. Tørvemos (Spagnum) er i stand til at suge vand 50 cm. op og efterhånden som tørvelaget bliver tykkere, får de ikke adgang til grundvandet og må leve af regnvand alene. Da de døde planter ikke forgår, vil overfladen langsomt stige.
Højmosens overflade består af en mosaik af små tuer og lavninger med hvert sit plantesamfund. I lavningerne dominerer en håndfuld forskellige arter af tørvemos, Sphagnum, hvis vækst og egenskaber danner højmosen. Højmosens tuer er helt domineret af Hedelyng, men også klokkelyng og Tue-kæruld er meget almindelige. Da tørmosset danner mere tørv end disse planter, vokser lavnngernes mospuder efterhånden tuerne over hovedet og de to plantesamfund "bytter plads". Et snit gennem mosens tørv viser tydelig denne vekselvækst.
Gennem tiderne er der foretaget mange ting for at udnytte mosen. Der har været gravet tørv i store områder og der er gravet en lang kanal til afvanding af søerne. En del af mosen er således blevet omdannet til agerjord. I en lang periode var ødelæggelsen af mosen heldigvis minimal, idet ejerne ønskede at bruge området til jagt. Derfor er der bevaret rigtig mange områder med den oprindelige mose og der bliver nu foretaget mange genopretninger bl.a. med reetablering af søer. Området er nu fredet og der graves ikke mere efter tørv.
International hæder: Højmosen Lille Vildmose er i 2013 blevet udpeget til Ramsar-område. Ramsar-konventionen blev underskrevet i 1971 og er en af verdens mest omfattende naturbeskyttelseskonventioner. I modsætning til de øvrige såkaldte Ramsar-områder er udpegningen ikke alene på baggrund af antallet af dyre- og plantearter. Et af landets største naturgenopretningsprojekter, Lille Vildmose, bliver beskyttet under Ramsar-konventionen for sin evne til at opsuge kulstof og dermed fjerne CO2 fra atmosfæren. Ingen naturområder er tidligere blevet udpeget som internationalt bevaringsværdige ud fra deres evne til af lagre CO2. Efter genopretningen (som støttes af EU) til 40 millioner kroner vurderes det, at Lille Vildmose vil kunne reducere udledningen af CO2 med 14.000 tons om året.
Kilder: Naturstyrelsen. Værdifulde geologiske områder, Nordjylland. Naturturist Nordjylland.dk NetNatur.dk
For at logge denne cache skal du først besvare spørgsmålene og sende svarene til vores profil. Derefter må du gerne logge.
Du skal nu ud på en lille tur på 1,5 km på en gangbro i den del af Lille Vildmose som hedder Portlandsmosen. Træd aldrig ud i mosen, bliv på stien.
Spørgsmål:
Stage 1: Du står ved en kanal opstået efter tørvegravning. A) Tror du, at der vil kunne danne sig tørvemose her igen? B) Begrund det.
Stage 2: Se dig omkring. C) Hvorfor er landskabet fladt? Bøj dig ned og tag en håndfuld tørvemos. D) Kan du opdage en egenskab ved mosset, som gør det egnet til dannelse af højmose, i så fald hvilken?
Stage 3) Du står på en bro over et vandløb. E) Vil der med tiden danne sig højmose her? F) Hvorfor?
Magnificent marine foreland created by uplift combined with beach ridges and barrier formation. A curved spit from Muldbjerge against Langerak has enclosed a lowering in which Lille Vildmose was brought. The bog is a raised bog that covers large parts of the interface between Himmerlands hill country to the west and Muldbjerge and Tofte Mountains in the east. Hals Barre is a typical barrier formation.
With the approximately 2.000 hectares of raised bog, yet is left in natural condition, Lille Vildmose is the largest living raised bog area in Denmark. Lagg-zone and the bog edge regions are well preserved in many places, which is quite unique. Undisturbed raised bogs are valuable archives include the past climate, environment and landscape development. Magnificent marine foreland. The area is GeoSite.
Landscape and geology. The landscape of Lille Vildmose area is dominated by three main elements: The raised bog on the former seabed, the former islands in the Stone Age Sea and coastal cliffs from this seas greatest extent. The Stone Age Sea stretched out across Himmerlands eastern part with a number of islands, for example Mulbjerge, Smidieøen, Tofte Bakke and further south Als Bjerg. Kællingebjerg (38 m.o.s.) NE of Kongerslev was an exposed sea cliff. As the land rose and the sea retreated, formed a shallow lagoon west of Muldbjergene and Tofte Bakke. From Mulbjergene and against NV in Høstemark stretched a widespread beach ridge system.
The lagoon grew gradually with reed bed and into swamps and along the islands rand grew forests of oak and pine. 1.500 years ago immigrated peat mosses and the construction of hanging bogs and raised bogs began. Four sand plains without reed bed was home for the Iron Age farmers, but gradually rose the water with the growing bog and the four shallow lakes Tofte-, Birke-, Lille- and Møllesø was formed on the plains. The lakes were never closed of bog sphagnum moss, because the growth here may have been inhabited by the overwhelming mineral groundwater.
The raised bog grew unimpeded through 1.200 years until the first attempts dewatering was done around 1750. As it formed, which even today is considered as Norderopas largest raised bog. As one large organism of peat moss grow the bog 4-5 mm per year. The peat layer, which mosses form, is up to 5 meters thick. The sphagnum mosses manage to survived solely by rainwater nutrients, and combined with their unique ability to retain water gives the explanation of the bog can grow as a pillow on top of the landscape, with no connection to mineral groundwater.
When peat mosses establish themselves, creating an increasingly acidic environment in the area. Peat Moss are adapted to a very nutrient-poor lifestyle. In this context, they have a very high capacity to absorb plant nutrients, even if they are only present in very low concentration. In the process excreted hydrogen ion which acidifies the surroundings. In this way, one can say that peat moss is able to change the chemistry of their environment, to the benefit of its ideal growing conditions. Acidification also means that mosses are not degraded in the normal way when they die. The environment will slowly become more and more acidic and the water in the bog will typically have a pH of about 4, and very few plants in addition to the peat moss can grow there. Peat moss (sphagnum) is able to absorb water 50 cm. up and as the peat layer thickens, they will not have access to groundwater and live on rainwater alone. Because the dead plants not pass away, the surface will slowly rise.
The raised bog surface consists of a mosaic of small hillocks and hollows, each with its plant communities. In the hollows dominates a handful of different species of sphagnum moss, whose growth and characteristics forms the raised bog. Bog tussocks are completely dominated by heather, but also bell heather and Tue-kæruld are very common. As mosses grow more than heather, grows the hollows over tussocks and the two plant communities "switch places". A section through the bog peat shows this very clear.
Throughout the ages are made many things to exploit the bog. There have been dug peat in large areas and there is made a long channel for dewatering lakes. Part of the bog has thus been transformed into arable land. For a long time was the destruction of the bog fortunately minimal because the owners wanted to use the area for hunting. Therefore, there are preserved many areas of the original bog and now is making many recoveries including with restoration of lakes. The area is now protected and there will be no more dug peat.
International honors: The bog Lille Vildmose in 2013 has been designated Ramsar site. The Ramsar Convention was signed in 1971 and is one of the world's most extensive nature conservation conventions. Unlike other Ramsar sites, the designation was not based solely on the number of animal and plant species. One of the largest restoration projects, Lille Vildmose, is protected under the Ramsar Convention for its ability to absorb carbon, thereby removing CO2 from the atmosphere. No natural areas have previously been designated as an international landmark in terms of their ability of storing CO2. Once recovery (supported by the EU) to 40 million, it is estimated that Lille Vildmose could reduce CO2 emissions by 14.000 tons per year.
Sources: Nature Agency. Valuable geological areas in Northjylland. Nature Tourist Nordjylland.dk netnatur.dk
To log this cache you must answer the questions and send the answers to our profile. Then you may log.
You now out on a walk of 1.5 km on a walkway in the part of Lille Vildmose called Portlandmosen. Never go out in the bog, stay on the path.
Questions:
Stage 1: You are at a channel formed after peat extraction. A) Do you think that it will be able to form peat bog here again? B) Justify it.
Stage 2: Look around. C) Why the landscape is flat? Bend down and grab a handful of peat moss. D) Can you discover the characteristic of the moss, which makes it suitable for forming the bog - which?
Stage 3) You are standing at a waterhole. E) Will there eventually be formed bog here? F) Why?