"Christianshøj".
Kært barn har mange navne, men denne lokalitet har en ganske speciel historie, som man kan læse om i nedenstående tekst af Steen Paldan:
Sennepsgasbomber i nettet.
Vi skriver året 1985 og fiskeriet er stort. Der er ikke kun bornholmere i Østersøen men også mange jyder og fiskere helt fra Færøerene. Det er efterhånden en dagligdags "begivenhed", at fiskerne får sennepsgasbomber i nettet. Men i stedet for at droppe dem på de sædvanlige banker, skal de nu tage dem med i land, hvor de køres til sennepsgasdepotet i Vestermarie Plantage. Depotet er et ombygget ammunitionsdepot, som er indrettet således, at minørerne kan opbevare bomberne i depotet og skille dem ad udenfor.
Tidligere kommunist bygger Christians Minde for forsvaret. Naboer til Vestermariedepotet og beboere langs de ruter, hvor sennepsgasbomberne transporteres fra havnene til depotet var meget utrygge, og sagen ender hos daværende miljøminister Christian Christensen. Han iværksætter straks bygningen af et nyt depotområde længere væk fra beboelsesområder. Entreprenør Paul Larsen - der var medlem af Danmarks Kommunistiske Parti frem til 1972, fik opgaven, og depotet finder sin plads i Almindingen syd for Fladehalle!
Fladehalledepotet bygges. Der graves hurtigt, og hullerne fores med færdigstøbte betonrør og dækkes over med ca. 12.000 tons tilført jord. Disse betonrør fotograferes af de russiske satelitter, og de russiske fototydere undrer sig over dimensionerne på rørerne. idet billederne tolkes som et ikke kendt missilsystem. Man tror, det er raketsiloer, der bygges.
Fotografierne bliver af WAPA benyttet til misinformation indenfor egne enheder til at propagandere og vise NATOs aggressivitet.
Depotet kommer aldrig i brug. En svensk og dansk undersøgelse kommer frem til, at sennepsgassen har det bedst i havet hvor den ikke gør skade på fisk og andet liv.
Dumpningsforbudet ophæves og man vender tilbage til det sikre, at dumpe sennepsgasbomberne. Depotet fik øgenavnet "Christianshøj" opkaldt efter daværende miljøminister Christian Christensen p.g.a. af hysteriet omkring dette helt unødvendige byggeri.
Depotet blev revet ned igen i 1993. Den samlede pris for det fejlslagne projekt beløb sig til over 12 mill. kr. ialt. I dag kan man ane små forsænkninger i højen efter betonrørerne!
Tæt på depotet findes et par små idylliske kær, som man kan nyde fra toppen af højen.
God jagt!
