Stien sluttede men nu kunne jeg lugte havet…. Jeg kravlede over kæden og fortsatte et stykke, stien drejede, så jeg drejede med. I mørket kunne jeg se en masse store sorte klumper på marken. Hva hulan var det? Pludselig gav den ene klump lyd. MUUUUUUUUUH! Nå det var bare køer…
Jeg drejede igen ned mod vandet undgik med nød og næppe det elektriske hegn og så stod jeg der. DER var fjorden. EUREKA!
Nu manglede jeg blot at finde kassen med mobilen….
Efter jeg havde ringet af stod jeg og nød synet af fjorden. Tæt på var en større mågekoloni, der alle svulpede i vandkanten mens de halvsov… Ahhhh jeg havde nået målet og var godt tilpas over jeg ikke altid behøver min GPS eller mobil…..