Stationen blev oprettet som bådstation i henhold til lov af 23. januar 1862, og der opførtes i 1862 et bådhus.
Bådhuset der var tækket med strå opførtes af tømrer P. C. Mortensen for 480 Rdl. Bådhuset ombyggedes i 1888 af J. M. Dalgaard, Lemvig, for 1776 Kr., hvor huset fik skifertag og betongulv.
Stationens første redningsbåd, RRB.27, ankom i 1862 og byggedes af skibsbygmester Bonnesen. Den var bygget af jernplader, men viste sådanne mangler, at den i 1865 førtes til København for at forandres. Båden blev imidlertid kasseret og solgt. Stationen sattes da midlertidig ud af virksomhed, og mandskabet afskedigedes.
I 1868 ankom en redningsbåd RRB 24 fra stationen Tversted , som oprindelig havde været ved Klitmøller.
Kæntringsulykke
Under en øvelse den 3. juli 1863 kæntrede redningsbåden, hvorved 2 af mandskabet omkom. Båden havde en besætning på 11 mand, da en styrtsø fyldte båden med vand, så mandskabet sad i vand til halsen – i samme nu kæntrede båden og en mand, Mads Søren Jensen, 39 år, kom ikke fri af båden, men blev liggende under denne og druknede. Alle havde redningsbælter på, og det lykkedes 10 mand at komme op på kølen af båden, hvorfra dog 1 mand, Jens Morten Lauridsen 53 år, skylledes ned og omkom. De andre holdt sig på kølen til båden drev i land og blev derved reddet.
Fra en genfunden kilde, nemlig et manuskript af vicekonsul Anthon Andersen, Claudis højre hånd i 9 år, og senere redningsvæsenets leder i 40 år, skal her refereres hans opfattelse af ulykken. Titlen på hans værk ligger i jumbo-klassen: "Fremstilling af det danske Redningsvæsens udvikling og virksomhed fra dets organisation efter lov af 26. marts 1852 i de påfølgende 50 år fremkommet ved landbrugsministeriets foranstaltning og for Jyllands vedkommende udarbejdet af bestyreren for det nørrejydske redningsvæsen: Vice Consul A. Andersen." Gengivelsen af ulykken stammer fra en artikel af Anders Bloksgaard i Maritim Kontakt 26.
"Den 3die Juli 1863 indtraf den ulykke at stationen Rindbys redningsbaad kæntrede under en øvelse, hvorved 2 af baadmandskabet tilsatte livet. Vejret og havet var uroligt af VNV. For indgaaende og omtrent en ½ mil fra kysten ramtes redningsbaaden pludselig og uformodet af en braadsø, der bevirkede kæntring.
Det skyldtes nærmest baadmand Chr. Graffs optræden, at tabet af menneskeliv indskrænkedes til de forulykkede 2 mand. Efter at han og de øvrige overlevende vare komne udenfor baaden og søgte at holde sig paa dens bund, hvilket ikke vilde have lykkedes i længden for alle, fordi det nødvendige støttepunkt fattedes, dykkede Graff ned under essingen af den kæntrede baad og fik fat paa et af dens drægtoug. Tampen førtes derpaa gjennem nogle af udenbordslinernes bugter hen over klædningen og kjolen og fastgjordes. Derved gaves de paagjældende et fast og for deres sikkerhed nødvendigt holdepunkt, indtil baaden ved en heldig strømsætning drev til land. Det reddede mandskab erklærede, at ulykken ikke kunne tilskrives nogen dem bekjendt fejl ved redningsbaaden men en ren hændelig begivenhed.
Fornævnte kæntring den 3die Juli 1863 af redningsbaaden ved stationen Rindby under øvelse medførte, at baaden, som til forsøg var bygget af jern, sendtes til Kjøbenhavn for ikke mere at tages i bryg. Indtil en anden baad kunde tilvejebringes, blev bemeldte redningsstation midlertidig nedlagt."
I 1887 blev stationen udvidet til også at være raketstation.
Redningshusets videre skæbne
I oktober 1980 var Redningshuset i Rindby nær på en nedrivning, idet farvandsdirektoratet havde forsøgt at sælge huset for 50.000 kr., men ejeren af grunden, hvorpå huset står, Magnus Lauridsen synes nok at summen var lidt stor, og ville derfor ikke købe.
Fannikerdagen havde brugt huset til opmagasinering, og satte nu i gang for bevaring af huset. Og de fik prisen sat ned til 5.000 kr. som Kulturudvalget bevilgede.