Sørup Kirkes Historie
Sørup
kirke er egentlig det, man kalder en filialkirke, og som sådan
hører den under Buderup Sogn. Således har det imidlertid ikke altid
været. På et tidspunkt i middelalderen har der været så stor en
koncentration af bebyggelse ved området på Sørupgårds mark, at det
kunne fostre en kirke. Sørup Sogn nævnes, i hvert fald 1463-64,
hvor en kirke var i grundplan nogenlunde som Ellidshøj kirke, blot
en lille smule større.
Forskellige sagn taler direkte imod
hinanden vedrørende bygning og nedrivning af denne kirke. Et sagn
beretter, at Egholm Slot (GC105AN) ved Skørpingholmene blev bygget
af sten fra kirken, og et andet fortæller det direkte modsatte, at
der var det nedrevne Egholm Slot, der leverede sten til bygningen
af kirken. Et står dog fast: Den ældste af de to jernbaneviadukter
på Bækkedalsvej imellem Buderup og Gl. Skørping er delvist bygget
af kvadersten fra den gamle Sørup kirke. Også på Sørupgård er der
rester af kvaderne, hvor en del af et udhus er opført i flot
tilhuggede kirkesten.
En ny kirke
Da der er et stykke vej fra Sørup til Buderup, opstod der naturligt
et ønske blandt folk i Sørup om, at de skulle have deres egen
kirke. Omkring 1900 stod lærer Dalgaard fra Sørup i spidsen for en
komité, der skulle arbejde med planerne. Komiteen, der bestod af
seks mand i alt, så med bange anelser på kirkeprojektet i Støvring,
hvor mand samtidigt arbejdede med planer om en opførelse af en ny
kirke i Støvring by. Disse planer grev dog ingenlunde ind i
hinanden.
Efter nogle års forhandlinger med bl.a. kirkeministeriet blev der
bevilget 10.000 kroner til opførelse af Sørup kirke og en
indsamling blandt beboerne gav 2200 kroner mere. Udgifterne til
grunden kom man let om ved, idet en af gårdejerne kvit og frit
skænkede en tdr. land jord til kirke og kirkegård.
Kirken, der fik betegnelsen Sørup Kapel, stod færdig palmesøndag
1906, halvandet år før den nye kirke i Støvring. Den samlede
regning lød på i alt 12.385,72 kr., hvoraf de 2000 en ikke blev
brugt til selve byggeriet, men henlagdes til vedligeholdelse.
Af et bevaret regnskab, der er attesteret af sognepræst Plesner
1906, ses, at den største udgiftspost til byggeriet var murermester
S. Jensen, der skulle have 7.940 kr. for sit arbejde. Kirkeklokken
der blev støbt på De Smithske Jernstøberier i Aalborg, kostede 420
kroner.
Den fik inskriptionen:
Kalder på gammel som ung
Mest dog på sjælen træt og tung,
Syg for den evige hvile.
Et tårn
Som de
fleste af de danske kirker fra den romanske periode var Sørup kirke
fra starten også en såkaldt kullet kirke (uden tårn). Der gik dog
ikke mere end 47 år, inden der blev bygget et tårn i vesterenden i
de samme røde mursten, som resten af bygningen. Ved denne lejlighed
fik kirken også skænket en ny klokke, der blev skænket af Anne
Marie Andersen, der var lærer ved Sørup skole. Hun forfattede et
vers, der står at læse på klokken:
Fra kirkens tårn min røst skal lyde
og Sørup-folk velkommen byde –
til fælles trøst ved livsens ord
og fællesskab om bad og bord.
Den seneste
tilbygning til kirken skete i 1995, hvor der lidt nord for kirken
blev bygget et velfærdshus til bl.a. graverkontor og
toilet.