Skip to content

Hørsholm #16 - Fuglsanghus Traditional Cache

This cache has been archived.

bernbom: Cachen er væk og det er på tide at arkivere denne.
Tak for besøgene og plads til nyt i området.

More
Hidden : 9/1/2010
Difficulty:
1.5 out of 5
Terrain:
1.5 out of 5

Size: Size:   micro (micro)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

Denne geocache er en del af Hørsholm serien, som nu indeholder mere end 10 caches indenfor kommunegrænsen. Serien fremviser interessante seværdigheder, men også helt almindelige områder indenfor eksempelvis infrastruktur, offentlige institutioner, erhverv, indkøbssteder, kultur samt natur. Serien vil løbende blive udvidet og forventes at komme til at bestå af 25 caches.

 

Fuglsanghus blev opført i 1764 og er et af de ældste huse i Hørsholm. Det blev tidligere kaldt Slotsgartnerens Hus, fordi bygherren Johan Tobias Pflügger, var Dronning Sophie Magdalenes slotsgartner.

Dronningen, som skænkede Pflügger grunden i 1760, ønskede at der skulle vokse en by op omkring slottet. For at tiltrække folk gav hun tilsagn om byggehjælp, hvis byggeriet overholdt visse krav. Denne hjælp ønskede Pflügger også at drage fordel af, så han indsendte en tegning af det hus han ønskede at opføre til hofbygmesteren. Byggehjælpen blev ydet i forhold til omkostningerne og for at spare blev Pflügger pålagt, at bringe omkostningerne ned. Det gjorde han ved at fjerne en kvist på begge sider af huset og i det hele taget at forenkle det.

Slotsgartneren kom dog aldrig selv til at bebo huset, da han havde fået tildelt en tjenestebolig i Kavalerbygningerne, som han kunne blive boende i efter sin fratrædelse. Han lejede derfor Fuglsanghus ud indtil han fik det solgt til en af Danmarks sidste slavehandlere, Kaptajn Jørgen Hiort et par år senere.

Huset havde i de følgende 200 år en række forskellige ejere og skiftede navn til Fuglsanghus i 1930, hvor Rutebilejer Wissing købte stedet. Indtil 1964, hvor Frederiksborg Amtsråd købte huset var der yderligere et par forskellige ejere. Amtsrådet købte huset med henblik på at rive det ned, da det var i vejen for den nye linieføring. Borgmester Svend Jørgensen og Museumsleder Rosted argumenterede dog kraftigt i mod dette og fik også arrangeret en indsamling, som skulle anvendes til at rejse midler, så Fuglsanghus kunne flyttes og bevares for eftertiden. Huset blev flyttet til dets nuværende placering fra 1978-80.

Idag ejes huset af Hørsholm Kommune og anvendes af kommunens tre kunstforeninger Aktiv Kunst, Hørsholm Kunstforening og Kunstforeningen Mikkelborg. I sommermånederne arrangerer Hørsholm Egnsmuseum også udstillinger i Fuglsanghus.

Cachen indeholder fra start logbog, blyant, mugglerinfo og FTF bevis.
 

God jagt!

Additional Hints (Decrypt)

Zntargvfx

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)