Tour de Ølstykke#1: Gammel Ølstykke Traditional Cache

Indledning

Dette er den første cache i en serie, der gerne skulle blive til seks. Det var oprindeligt meningen at aktivere alle caches på en gang, men arbejdet med dem har vist sig lidt større end først antaget.

Formålet med serien er dels at give mulighed for at komme lidt rundt i Ølstykke, dels at give noget information om Ølstykkes historie. Da serien p.t. er begrænset til 6 caches, har det i sagens antur ikke været muligt at placere caches alle de steder, som er af historisk interesse. Derfor er der til hver enkelt cache, tilføjet waypoints til disse steder. Hvor der på stedet allerede er placeret en cache, er der også en henvisning til denne.

Jeg har venligst fået tilladelse til at anvende materiale fra hjemmesiden Egedal historie http://www.egedalhistorie.dk, og har desuden brugt oplysninger fra Svend Esbech's bog Ølstykke til alle tider, som nok er "bibelen" hvis man vil vide noget om Ølstykkes historie.

Kort om Ølstykke

Ølstykke er en stationsby (S-tog) i Egedal kommune, beliggende ca. 10 km syd-øst for Frederikssund. Byen genneskæres af Frederikssundsvej, og de fleste der ikke lige bor i Ølstykke, vil formentlig kun kende byen fra skiltene. Ølstykke er nok umiddelbart ikke en by man vil besøge, med mindre man har et ærinde der, men som de fleste andre byer har også Ølstykke en historie, der kan være interessant at grave dybere i.

Ølstykke har siden 1960erne gennemgået en stor udvikling fra landsby til at være en by der, takket være de gode kollektive trafikforbindelser, har fået karakter af at være en fjernforstad til København. Dette har også medført, at der er opstået en mange nye beboelses kvarterer i byen, hvilket devsærre er gået ud over en del af de gamle bygninger.

Ølstykke egnen har en lang historie, og har været bosat siden stenalderen, hvor befolkningen var bosat omkring Værebro Ådal. Dette bærer området også spor af i dag, hvor der stadig findes en del gravhøje.

Ølstykke omtales 1335 som Ølstikkæ, men allerede i 1351 findes den nuværende form Ølstykke. Navnet er formentlig en sammensætning af det gamle danske mandsnavn Ølwir og efterleddet "tykke" i betydningen tykning, tæt skov. Navnet betyder altså Ølwirs tætte skov.

Værebro som ligger syd for selve Ølstykke havde tidligere stor betydning for området, bl.a. fordi det var her, vejen mellem de to købstæder Roskilde og Slangerup krydsede Værebro å. Den ældste bro af sten ved Værebro blev bygget i 1100-tallet. Den afløste sandsynligvis en bro af træ, der kendes fra andre passager af danske vandløb fra 900-tallet. Værebro har også været skueplads for et slag som de færrste nok kender, nemlig slaget imellem mellem kong Nils og Erik Harefod. Ved Værebro er der fundet en stridsøkse, som kan stamme fra den tid.

Den tidligere herreds inddelingen dannede blandt andet grundlag for retsvæsenet. Ølstykke hørte oprindeligt til Jørlunde herred, men i 1562 blev herredet omdøbt til Ølstykke herred, som fik rettersted på Udlejre mark, ved det som senere blev kaldt "Hængehøj". Der vides ikke meget om "Hængehøj", men det vides at i 1631 blev en "liden dreng" henrettet her, for at stikke en "liden pige" til døde.

I renæssancen kom Ølstykke, lige som en stor del af det øvrige Nordsjælland, til at høre under kongen. Frederik II interesserede sig for jagt og etablerede sig i Nordsjælland. Kongen havde en Jagtgård i Udlejre, men den har ikke været anvendt særlig meget. Under svenskekrigene (1658-60) strejfede der svenske tropper rundt i Ølstykke-området for at udskrive heste og fødevarer, og de benyttede sig ofte af muligheden for at udplyndre Ølstykke-borgernes værdier.

Der skal ikke kommes nærmere ind på den senere historie, da den vil blive omtalt under de enkelte caches.

Gammel Ølstykke

Gammel Ølstykkes placering i forhold til Ølstykke Stationsby

Gammel Ølstykke - Matrikel kort 1861-1874

Gammel Ølstykke, som er beliggende umiddelbart nord for Frederikssundsvej, er den oprindelige landsby Ølstykke. Udviklingen har været hård ved landsbymiljøet, så der er i dag devsæærre ikke meget tilbage af den oprindelige landsby. Området er i stedet præget af moderne boligbyggeri og supermarkeder.

Gl. Ølstykke set fra syd i begyndelsen af 1900 tallet. Billedet giver et indtryk af hvordan landsbyen har set ud i flere århundreder med sine lave stråtækte bygninger, hvorover kirken hæver sig.

Udskiftningen i Ølstykke begyndte i 1781, hvor sognepræsten Vilhelm Billeschou søgte om at få præstegårdens jorder ud af fællesskabet. Dette blev taget ilde op af bønderne i Ølstykke, og præsten flyttede til Stenløse-Veksø. Den første udskiftningsplan var en såkaldt stjerneudskiftning. Det betød, at gårdene blev liggende i landsbyen, og at hver gård fik tildelt et langt kileformet markstykke. Set oppe fra strålede markerne i en stjerneformation ud fra landsbyen. Dette kunne ikke lade sig gøre med så mange gårde, uden at fordelingen af jorden ville blive lidt uretfærdig. For at gennemføre en retfærdig fordeling af landsbyens jord, måtte der ske en vurdering af jordens bonitet. Landbokommissionen udnævnte seks taksationsmænd og der blev udarbejdet en ny udskiftningsplan. Det betød, at ni gårde blev flyttet ud på marken: Søgård, Hyldeland, Egebjerg, Lynggård, Kildeholm, Møllesten, Bækkegård, Gjellesten og Holmegård. Mens syv gårde blev liggende i landsbyen sammen med de oprindelige huslodder og jordløse huse: Kærgård, Hampelandgård, Toftegård, Stengård, Langekær, Langebro og Kildegård. Desuden blev præstegården også liggende i byen.

Gl. Ølstykke på en efterårsdag i begyndelsen af århundredet.
Til venstre gadehuse og bag disse kirken og skolen.
Bag smedjen til højre ses brugsforeningens gavl

Gadekæret

Gl. Ølstykke gadekær, formentlig på en søndag, hvor børn og voksne er i stadstøjet.
I baggrunden et par arbejdsvogne, som har været en tur i dammen

Der er nu kun en meget lille rest af gadekæret tilbage, som vel nærmest ligner et større havebassin. Skråt overfor ligger der hvad der ser ud til at kunne være et hus fra den oprindelige landsby.

Gadekæret og huset overfor i 2010

Ølstykke kirke

Ølstykke kirke set fra nordsiden.
Bemærk de oprindelige sten i noget af kirkeskibet

Der findes 2 kirker i Ølstykke, den moderne Udlejre kirke og den oprindelige kirke i gammel Ølstykke. Udlejre kirke, som blev indviet i 1991, er opført på gården Ørnebjergs jorde og arkitekturen er et resultat af en arkitektkonkurrence.

Ølstykke Kirke i Gammel Ølstykke, kan dateres til slutningen af 1100-tallet. Den er opført af groft tilhugne marksten, kridt- og frådsten. Det oprindelige tårn fra tiden omkring år 1200 blev i 1867 erstattet af det nuværende tårn efter tegning af Ferdinand Meldahl (1827-1908). Våbenhuset er opført i to omgange, påbegyndt i 1300-tallet.

I 1400-tallet blev kirken forlænget mod øst. Det gamle kor blev nedrevet og erstattet af et langhuskor. Sakristiet på nordsiden er opført efter 1670. Alterbordet stammer fra middelalderen, døbefonten af granit er romansk. Prædikestolen er udført omkring år 1600 på Bernt Snedkers (-1609-1614-) værksted i Slangerup. I felterne er gengivet de fire evangelister. Ved prædikestolen hænger et timeglas fra 1744. Kirkens rigt udskårne barokaltertavle er fremstillet af Claus Gabriel (før 1630-1654). Han var hofsnedker på Frederiksborg Slot. Tavlen er dateret 1654. De centrale partier gengiver korsfæstelsen, opstandelsen og himmelfarten og er omgivet af Moses, Johannes Døberen og de fire evangelister. I postamentets samtidige maleri på træ ses nadverens indstiftelse. I 1746 var nogle af altertavlens figurer så medtagne af råd og orm, at de måtte erstattes af nye skåret i egetræ af billedhuggeren Henrik Lorentzen Bech (ca. 1718-1776). Tavlens nuværende farver og ægte forgyldning blev i forbindelse med restaureringen udført af Hans Nielsen, Ganløse. Kirkens fornemme, forgyldte alterkalk har årstallet 1594 indgraveret og er skænket af Jacob Trolle, der var lensmand på Frederiksborg Slot. Hans våben pryder kalkens fod. I knoppen er indfattet røde og turkisfarvede halvædelsten.

I kirken findes flere gravsten og to mindetavler i marmor over tidligere præster i sognet. Tårnuret stammer sandsynligvis fra tiden før 1660 og drives nu elektrisk. De nuværende klokker er fra 1827 og 1833. Kirkens orgel er bygget af Marcussen & Søn og erstattede i 1984 et mindre orgel fra 1878 fra firmaet A.H. Busch & Sønner. Dette orgel er siden overført til kapellet vest for kirken.

Den nuværende præstegård som ligger ud til Københavnsvej, blev opført i 1894. Den oprindelige lå umiddlebart op til kirken, der hvor parkeringspladsen foran kirken er i dag. Placeringen kan ses på matrikelkortet.

Pastor Andersen og hans familie ved den gamle,
forfaldne præstegård kort efter 1890.

Den gamle præstegård var formentlig fra 1700-tallet. P.Fr. Rist beskrev den i 1893 som "En antikvarisk mærkværdighed, der hører hjemme i et folkemuseum." Gården lå på den nuværende kirkeplads i Ølstykke med stuehuset mod øst, mens den nordlige længe gjorde det ud for kirkegårdsmur

Se også cachen Jagten ved Ølstykke Kirke

Maglehøj

Maglehøj omkring 1994 hvor der stadig var træbevoksning på højen

Opmåling af Maglehøj foretaget af Nationalmuseet

Umiddelbart bag præstegården ligger gravhøjen Maglehøj, eller som den også kaldes "Møhls høj".

Maglehøj er formentlig en gravhøj fra ældre bronzealder. Højen blev udgravet af den meget historisk interesserede sognepræst I Ølstykke Knud Eskild Møhl (1805-1890) i slutningen af 1830'erne, men der blev kun fundet nogle få stenredskaber. Det kunne tyde på, at højen tidligere havde været plyndret.

Pastor Møhl lod efter udgravningen højen opkaste, og indrettede et romantisk "oldtidsanlæg" med stensætninger, små og store bautasten, gange og udsigtspunkter. Her ud over lod han tilhugge 3 runesten, som opstilledes ved højen. Dette er formentlig som minde om hans første kone, der døde på rejsen hjem fra Trankebar, hvor Møhl havde været missionær ved den danske kirke.

Teksten på stenene er tilsyneladende "oversat" til oldnordisk og skrevet med en blanding af det gamle og nye runealfabet - futhark. Teksten på den ene sten er uden mening. På den anden står: "Græd ikke, mindes kun" og den tredje lyder: "Mand er mulds øgen". På en mindre sten er med latinske bogstaver skrevet: "Held over Norden. Gud velsigne Danmark".

Der er i dag ikke meget tilbage af pastor Møhls anlæg, til gengæld er der en del får i området.

Rytterskolen

Ældre billede af rytterskolen

I 1721 besluttede kong Frederik 4., at der skulle opføres 240 rytterskoler i de rytterdistrikter, landet var blevet inddelt i, i årene 1718-19. Også Ølstykke fik sin rytterskole, som blev placeret tæt ved kirken og præstegården, i dag Københavnsvej 27. Til højre for indgangen lå skolestuen og et mindre rum til husdyr. Til venstre var degnens bolig, der bestod af dagligstue, sovekammer, spisekammer og køkken med åbent ildsted. Skolen kostede 550 rigsdaler og blev senere udvidet og ombygget flere gange. Efter en brand blev skolen genopbygget i 1969 og stråtaget afløst af et tegltag.

Skolen blev anvendt til sit formål fra 1721 til 1955. Sammen med kommunens andre mindre skoler blev den lukket, da man samlede undervisningen på den nyopførte centralskole, Svanholmskolen. Rytterskolen blev solgt til privat beboelse. En overgang var her også indrettet tandlægeklinik.

Rytterskolen fotograferet i 2010

På alle rytterskoler blev der opsat en tavle med kongens navnetræk og en inskription på latin om skolens opførelse. Nedenunder stod et vers af gehejmearkivar Frederik Rostgaard (1671-1745). Den smukke sandstenstavle er bevaret og sidder midt på facaden. Foruden denne tavle har der oprindeligt også været inskriptioner over de enkelte døre indvendigt i rytterskolen.

Sandstenstavlen

Brugsforeningen

Ølstykke Brugs ca. 1900		Ølstykke Brugs 1927

Den første brugsforening i Ølstykke blev dannet i 1868, og var en af de første i landet. Den måtte imidlertid opgive i 1870, blandt andet på grund af uoverensstemmelser mellem bestyrelsen og uddeleren. I 1877 blev der dannet en ny Brugsforening, der skulle komme til at bestå de næste 100 år.

Ølstykke Brugsforening havde i mange år også tilknyttet et bibliotek, hvor Brugsforeningens medlemmer havde fri adgang til at låne bøger. Biblioteket udvidede i 1894 og fik en afdeling på Svestrup Skole, som blev passet af skolens lærer. Dette bibliotek blev gjordt offentligt, så det ikke kun var Brugsforeningens medlemmer der kunne låne bøger. Senere blev der også oprettet et bibliotek i Ølstykke Stationsby. De 3 biblioteker blev efter opførelsen af den nye centralskole Svanholm, nedlagt og samlet på skolen. Biblioteket blev kommunalt i 1962.

De gamle Brugsforenings bygninger lå endnu overfor Ølstykke kro på Købehavnsvej i Gl. Ølstykke, da jeg selv flyttede til byen i 1997, men er senere revet ned og erstattet af moderne boliger. Den nuværende Super Brugs ligger tæt på hvor de gamle bygninger lå, men tilbagetrukket fra Københavnsvej.

Her lå den oprindelige Ølstykke Brugs

Ølstykke kro

Ølstykke Kro i Gl. Ølstykke

Den Ølstykke Kro der i dag ligger i Gl. Ølstykke, må ikke forveksles med den på et tidspunkt meget kendte Ølstykke Kro. Sidstenævnte lå i Ølstykke Stationsby, og nedbrændte i 1960. Kroen i Gl. Ølstykke var oprindeligt cafeteria, og bygningerne er i historisk sammenhæng ikke interessante.

Gården Hampeland

Tegning af Ole Bjørn Andersen		Gården set fra Københavnsvej

En af de ældre bygninger der endu eksisterer i Gl. Ølstykke er gården Hampeland, hvis nuværende bygninger er opført i 1870.

Hampeland har ligget på samme sted gennem flere århundreder. Hampeland er med på det ældste kort over området, fra 1783. Da landsbyens jord blev udskiftet kort før år 1800, blev Hampeland liggende inde i landsbyen, sammen med Præstegården, Toftegård, Kærgård, Stengården og Kildegård. Navnet Hampeland har en naturlig forklaring. Ved Hampeland blev der således dyrket hamp, som især blev brugt til rebslagning. Gården bestod af et stuehus, staldbygning og lade. Der blev opført et nyt stuehus i 1870, og i dag står kun stuehuset tilbage. Hampelandgård er den sidste af de store gårde i denne del af Ølstykke, og samtidig en af de bedst velbevarede. Sidst i 1960'erne begyndte udstykningen af jorden, og i dag findes både børnehave, fritidshjem og skole, som bærer gårdens navn. Hampeland har været i den samme families eje i over 100 år. Familien Andreasen overtog gården i midten af 1800-tallet. Især huskes Jens Andreasen, som var medlem af sognerådet og i 1877 blev formand for den første brugsforening i Ølstykke. Gården er et fornemt eksempel på den sjællandske byggetradition. På Skenkelsø Mølle Museum står en hel plysstue fra Hampeland.

Om cachen