Velkommen til cache-serien "Rundt
i Hørby"
Folkeskolen:
Hørby Skole er en ét-sporet skole
fra 0. – 7. klasse.
Skolen er en teamopdelt skole,
hvor eleverne skifter lærere efter 3.
klasse.
Der er ikke tilknyttet nogen SFO
til Hørby Skole, men den har et tæt samarbejde med Børnehuset, som
er en integreret børnehave og
fritidsordning.
I forbindelse med Skolen og
Børnehuset ligger Hørby Bylegeplads, som frit kan
benyttes.
Skolen har et elevtal på omkring
100 elever.
Lokalhistorie:
Hørby omtales første gang i 1408
og til sognenavnet knytter sig et ældre sagn, idet navnet Hørby
skulle være opstået, fordi to brødre Lengs og Ruus i oldtiden hver
byggede en gård på noget morads. Lengs havde skov og kunne således
bygge en større gård, Lengsholm, end broderens Ruusholm, den senere
Nyholm. De to brødre kom i kamp og Lengs tabte det efterfølgende
slag, hvorefter han flygtede med broderen i hælene. Under flugten
råbte Ruus; "Hør! Bie!", hvorved at sognenavnet skulle være
dannet.
En romantisk historie, der har
baseret sig på skrøner om egnes mange oldtids høje og de mennesker
der engang beboede egnen.
I 1599 lå der i Hørby sogn 11
gårde og 18 delvis fattige bol. Heraf var de 9 tvillingegårde eller
tvillingebol.
Lige syd for stedet, hvor den
senere stationsby Hørby opstod, lå landsbyen Estrup, der omkring
1638 blev kaldt en lille by. Estrup var sognets eneste landsby og
voksede frem i et af sognets ældst bebyggede områder nær voldstedet
eller tilflugtsborgen Volden nær ved gården Toften.
I 1682, bestod Estrup af 9 gårde
samt 3 huse, hvoraf de 4 gårde og 2 huse i 1560 havde hørt under
Sæbygaard. I 1787 boede 16 familier i Estrup med ialt 69
indbyggere. I 1845 bestod landsbyen af 6 gårde og et tilsvarende
antal huse, i dag er erindringen om landsbyen kun bevaret i en
række gårdnavne.
Badskær er nævnt første gang i
1638, hvor bebyggelsen bestod af 10 huse, i 1787 var der således 11
familier, bestående 49 beboer, hvoraf kun en var gårdbeboer, mange
af beoerne måtte givetvis ty til arbejde på Haven Hovedgård. Status
som landsby opnåede Badskær dog aldrig, selvom den omkring 1850 var
vokset til 8 gårde og 23 huse foruden skole og mølle, men både
høkerhandel og kirke blev det trods alt til. Kirken opførtes 1909
som filialkirke til Hørby med lærer Niels Jensen fra Badskær skole
som en af de drivende kræfter.
Hørbylund tog navn efter
hovedgården, på hvis jorder den blev oprettet i sognets nordlige
del. Hørbylund er nævnt i 1787 hvor der har været en række
afbyggerhuse, beboet af gårdens daglejere og
håndværkere.
Hørbylund vandmølle er nævnt i
1600, og i 1893 blev der opført et andelsmejeri, der tog navn efter
sognet, 1899 blev brugsforeningen opført, men befolkningstallet
steg og Gundestrup, der var en samling gårde nær Hørbylund, fik
samtidig med opførelsen af mejeriet bygget skole for børnene i
denne del af sognet.
Stationsbyen Hørby, opstod på
Risgaards jorder omkring 1899, ved åbningen af FFJ-banens åbning.
Proprietær A. G. Larsen, Hørbylund, fik navngivet stationen
efter sognet, for at navnet kunne samle sognets befolkning og ikke
virke nyt og fremmed. På trods af dette fremsyn blev de første
foretagender, Risgaard mejeri og Risgaard mølle,
Men sognenavnet slog sig
efterhånden fast, og da Hørby i 1913 blev trafikknudepunkt med
åbningen af Hjørring - Hørby banen, i 1909 opførtes Hørby
Håndværkerskole, der opførtes på denne tid mange huse i byen. Alene
året før var der en halv snes nybyggerier og mange havde købt grund
og stod over for at bygge. Alligevel manglede man boliger, især
lejligheder. Optimismen i Hørby var stor i disse aktive år, hvor
også håndværkerskole fik præget Hørbys udseende, idet Søren Rowsing
udarbejdede bygningstegninger til mange af byens huse. I 1909
oprettes Hørby Gymnastik og Idræts forening, 1913 Hørby og Omegns
Håndværker og Borgerforening, 1918 Hørby sogns Låne og
sparekasse.
I 1916 var Hørbys indbyggertal på
315 personer. Byen ændrede sig med behovene og med andelstanken
etablerede man et andelselektricitetsværk, ligesom der blev
oprettet et andelsvaskeri. Da elektricitetsværket i slutningen af
1940'erne ændredes til transformatorforening, blev bygningen
anvendt som frysehus, 1935 opførtes Hørby vandværk.
1951 oprettes alderdomshjemmet "
Anders Nielsens Minde ", skænket af forhenværende sognepræst Anders
Nielsen.
Hjørring - Hørby banen nedlagdes i
marts 1953. I 1968 nedlagdes FFJ banen.
Centralskolen blev opført 1961,
Estrup skole blev nedlagt, mens Gundestrup skole forsatte en tid
som indskoling for de mindste elever i området.
1960 opførtes Hørby Fjernvarmeværk
på Hybenvej, en snes år senere købte man bygningerne til Risgaard,
hvor man opførte et halm fyret varmeværk. For at gøre plads til
værkets nye kontor og nød anlæg blev hovedbygningen nedrevet og
efterlader desværre et hul i byens fysiske historie.
Cachen:
Cachen er en PETling, gemt ved
indgangen/parkeringspladsen til skolen.
Cachen indeholder kun Logbog, så husk
skriveredskaber
FFC sendes pr. mail