|
Kirken i Hornslet
kan med rette kaldes for en af de mærkværdigste landsbykirker i
Danmark. Sit tilknytningsforhold til den lokale herregård Rosenholm
og slægten Rosenkrantz har gjort den til det måske mest fuldendte
udtryk for en ”herregårdskirke”. Kirkens tilnavn ”Rosenkrantzernes
Mausoleum” afspejler ligeledes dette forhold.
De første optegnelser
om kirkens alder stammer fra 1310, hvor den benævnes ”Vor Frue og
Alle Helgeners”.
Den ældste kirke i Hornslet var en trækirke fra 900-tallet. I
1100-tallet afløstes denne af en kampestensbygning, som stadig
udgør den midterste del af den nuværende 39 meter lange
kirke.
Jørgen Rosenkrantz fra Rosenholm byggede til kirken og tilføjede
bl.a. det 26 meter høje tårn og kirkegårdsportalen med de indmurede
nicher til hans og Dorte Langes våbenskjolde, som dog aldrig er
blevet indsat.
Det tilbyggede våbenhus havde oprindelig kun én etage, men Den
Lærde Holger (1596-1642), som også havde bygget lysthuset
Pirkentavl på Rosenholm, satte en etage mere på, som blev indrettet
til håndbibliotek for egnens teologistuderende.
Kirken var ejet af slægten Rosenkrantz indtil 1945. Kirken blev
herefter overdraget til menighedsrådet, men bærer tydeligt præg i
sit indre af at have tilhørt denne slægt.
Kirken er rigt
udstyret med gravsten og epitafier over slægten Rosenkrantz, bl.a.
over Erik Rosenkrantz med hans tre hustruer Margrethe Skeel, Mette
Rosenkrantz og Margrethe Krabbe.
Under dette monument findes lænket til fodstykket i en tilpasset
glasmontre en bog på 342 sider, som indeholder en ligtale over Erik
Rosenkrantz, tillige med en levnedsbeskrivelse og nogle latinske og
danske vers. Sidekoret er Jørgen Rosenkrantz’ eget kapel og er
bygget af ham selv.
På gulvet ligger hans gravsten, den sidste over slægten
Rosenkrantz. Altertavlen er en gotisk fløjaltertavle skåret af
billedskærer Claus Berg fra Odense.
Degnestolen hører til
kirkens fornemste inventar og er udført af den hollandske
billedskærer Mikkel van Groningen, som har udført mange fornemme
arbejder, heriblandt prædikestolen i Århus Domkirke.
Orglet
er et
Høhneorgel og
erskænket af
lensbaron Hans Rosenkrantz i 1899.
Samme år blev døbefonten flyttet ned midt i kirken under det store
kalkmaleri, som blev fremdraget i forbindelse med restaureringen.
Billedet er fra o. 1250 og har vakt meget stor opmærksomhed, idet
der ikke andre steder her i landet findes noget tilsvarende. Det
gengiver scener fra datidens populære ridder-krøniker fra kong
Arthurs hof. Hovedtemaet er jagten på den hellige gral, og i
nederste frise udkæmpes et drabeligt ridderslag.
Hospitalet
Ud for kirketårnet lå tidligere byens kirkelade, hvor kirkens
tiende, altså det korn og andre naturalier som egnens bønder
betalte i afgift, blev opbevaret. Efter at Jørgen Rosenkrantz havde
fået kaldsretten til kirken, var kirketienden hans ejendom, og
laden blev overflødig. Sønnen Den Lærde Holger lod laden indrette
med fem kamre som boliger for sognets skrøbelige og fattige.
Samtidig oprettede han et legat på 1000 rigsdaler, hvis renter
skulle sørge for fattiglemmernes underhold. Denne bygning brændte
dog i 1672, hvorefter Holgers søn Erik Rosenkrantz lod den
nuværende bygning opføre. Den bærer på facaden i smedejern
initialerne for Erik og hans tre hustruer. Huset blev indrettet med
plads for 5 beboere, hvilket antal siden hen blev øget flere gange.
Efter at der var blevet opført en fattiggård i 1871, tjente huset
først som aftægtsbolig for tidligere arbejdere ved Rosenholm. Siden
hen fungerede det som graverbolig. Huset hører stadig under
Rosenholm og er udlejet til privat
beboelse. |