Hasselmusens
bro
Ved motorvejen/hovedvejen mellem Odense og Svendborg har
ingeniørerne bygget en bro med det helt specielle formål at hjælpe
den truede hasselmus sikkert over på den anden side af den kommende
motorvej og den nuværende hovedvej mellem Odense og Svendborg, når
og hvis musen har lyst.
Prisen bliver omkring 18 mio. kr.
Ingen ved endnu, hvor mange mus eller andre dyr, der vil vælge
at tage broen over vejen, men ifølge Vejdirektoratet og Danmarks
Miljøundersøgelser, DMU, er der gode erfaringer med de to
motorvejsbroer, der i dag er i brug for at sikre, at rådyr, ræve,
harer, mus og skrubtudser kan komme sikkert over motorvejen i
henholdsvis Nordjylland og ved Århus.
Biologerne hos DMU og Vejdirektoratet mener at pengene er
givet godt ud, hver gang der skal bygges en bro for dyrene. De
såkaldte faunapassager er spændende og har mange interessante
aspekter. Mange dyr bliver kørt over, hvis de er nødt til at bruge
vejen. Derfor er der også et etisk element. Samtidig kan vi se, at
mange dyr vælger faunapassagerne, derfor er de en succes, og de
mange penge er ikke spildt.
Cachen:
Cachen er gemt et sted,
med en stærk kontrast til vejen og den store betonbro. Nogle få
meter ind bag buskadset er der et helt paradis, lige et sted for en
lille hasselmus.
Parkering:
Parkeringen kan foregå
på holdepladsen lige efter broen, hvis man kommer fra Nord.
Hvis man kommer fra syd
er der en holdeplads nogle få hundred meter fra broen.
Det kan ikke anbefales at man finder denne cache i
myldretiden, da trafikken på hovedvejen kan være
overvældende.