Søllerød
Sø
Søllerød Sø er en
forholdsvis dyb sø med 8,5 meter på det dybeste
sted.
Søen ligger i et
villakvarter, men man kan komme helt ned til den fra
Søbakkevej i øst, Søengen i vest, fra Øverødvej (lige efter
Rydholt) og fra Kildevej i nord, samt fra enden af Søvej ved
kirkegården i syd.
For enden af
Søbakkevej, finder man et fredeligt smørhul med gamle
bygninger. Først er der landsbyernes gamle fattighus, det ni
fag lange, gulkalkede Drewsens hospital, som er opført for
private midler i 1809. Overfor ligger Søbakkehuset. I de
ældste dele af dette hus grundlagdes Søllerøds skolevæsen i
1721 - huset kaldes "prinsesseskolen". Desuden ligger der to
murstenshuse fra midten af 1800-tallet, og det store
industrikompleks Sødal Dampvaskeri lå også her fra ca. 1850
til 1974.
Der hvor Søengen møder
Øverødvej, ligger den gamle biograf Reprisen. I 1919 åbnede
den første biograf i Holte, og nu, knap 90 år senere, er
Reprisen en af Danmarks ældste biografer. Stilen er gammel,
men repertoiret er helt nyt. Jeg kan absolut anbefale et
besøg. Læs evt. mere på www.reprisen.dk.
Også Søllerød kirke, og
ikke mindst kirkegården, ligger med udsigt til Søllerød Sø.
Mange prominente personer er begravet på kirkegården og en
gåtur her kan også anbefales. Lige bag kirken findes Søllerød
Kro og Søllerød Museum.
På sydsiden af Søllerød
Sø, på Søvej, ligger de gamle rigmandsvillaer. De er
selvfølgelig ikke til at købe for penge, men man kan nyde
synet af dem fra nordsiden af søen.
Når Søllerød Sø er
nydt, er det tid til at finde cachen - men først en lille
opgave. Denne gang er det bynavne der skal gættes. Tallet i
parentes angiver antal bogstaver i
bynavnet.
A. Invester i kajanlæg |
Sjælland (9) |
B. Viser stor vrede mod granit |
Jylland (7) |
C. Ikke for hurtig |
Fyn (10) |
D. Kedelig ral |
Jylland (7) |
E. Fisk garneret med grønsager |
Jylland (7) |
F. Tosset på grund af hudflager |
Sjælland (8) |
G. Redskab til høst ved færdselsåre |
Jylland (5) |
H. Brand i snor |
Jylland (6) |
I. Tosset kinesisk topfigur |
Jylland (8) |
J. Opsprættet vildt |
Jylland (6) |
Cachen kan findes på:
N 55 CB.HGA
E 012 JH.(D+I)B(E+A)
Cachen er en sortmalet vand- og lufttæt plasticboks på
1liter.