![](http://img.geocaching.com/cache/4275deaa-1a34-4cfe-94a9-e29ff7084333.jpg)
Vejens nye
kirke
er opført under ledelse af
arkitekt Vilhelm Ahlmann og indviet 20. december 1896. Bygningen er
af røde sten i nyromanske former og har skifertag.
Den består af et tresidet
afsluttet langhus med korte korsarme, hvoraf den, der vender mod
nord, har underliggende fyrkælder.
Til tårnet i vest, der
tjener som forhal, er der i 1969-70 føjet små tværfløje, det mod
nord rummer dåbsværelse og garderobe med toiletter, og det mod syd
indeholder kirketjenerkontor/præsteværelse og
trappeopgang.
Dåbsværelse og garderobe med
toiletter er blevet renoveret i 2006.
Kirkens ydermure hviler på
en skråkantsokkel af genbrugte granitkvadre fra den gamle kirke, et
skifte i vest og to i øst, hvor terrænet er faldende. Murene
afsluttes af en lille gesims og prydes af tynde
kridtstensbælter.
Det tredelte korparti har afvalmet tag. Korsarmenes spidsgavle
smykkes af enkle højblændinger.
I de rundbuede, falsede
vinduer blev der i 1992 indsat nye jernrammer (arkitekt: Jakob
Mortensen), der efterligner kirkens oprindelige vinduer. 1921-92
havde kirken almindelige, traditionelle støbejernsrammer med tonede
ruder.
Skifertaget blev udskiftet
efter stormen i 1999.
Den gamle, nedrevne
kirke. Rester kan ses på kirkegården.
Kirken var en romansk
kvaderstensbygning bestående af kor og skib, hvortil der i
senmiddelalderen var føjet et tårn i vest og et våbenhus i
nord.
Man kan stadig se, hvor
kirken har ligget, da det er markeret af våbenhusets hjørner og en
mindesten med kirkens grundplan i relief og indskriften: ”Her laa
Vejen gamle Kirke i ca. 800 Aar indtil 1896”, desuden markerer en
lav hæk kirkens grundplan.
Husk at
medbringe blyant.
Vær venligst
omhyggelige ved genplaceringen.
![](http://img.geocaching.com/cache/260d8d93-2b34-4ae7-9be4-79b7a1bf1ade.jpg)
Da den nye kirke
var 70 år gammel
blev vi gift i den
![](http://www.geocaching.com/images/icons/icon_smile_kisses.gif)
Vejen new
Church
was build in
1896.
The old ruined church is
sited on the graveyard.
Remember
to bring a pencil.
Please be careful
when replacing the cache.