Beboerne på Allerup Østergaard På
Østergaard i Allerup, tæt ved bakkerne, boede i første del af 1900
tallet familien Christensen, hvis kvindelige overhovede - som en
anden Ma Dalton - styrede en røverbande, der bestod af hendes 4
sønner, Niels Christian (kaldet Klik), Jens Peter (kaldet Pimp) og
tvillingerne Morten Marinus og Hans Peter Martinus.
Tilnavnet 'Klik' hentydede til indehaverens
hovedinteresse, og folkeviddet døbte da også senere hans lille
hytte i skovens udkant for 'Jagtslottet'
Moderen skabte sig en bande af sine egne
sønner - manden var et fredeligt væsen som ikke deltog i
ulovlighederne.
Det begyndte med at de stjal æg i andre folks lader og hønsehuse,
og det endte med en uhyggelig lang skala af forbryderregistret:
tyveri, hæleri, krybskytteri, brandstiftelse, assurancesvig, falsk
forklaring for retten og sikkert meget mere.
Til trods for at familien havde et godt,
veldrevet landbrug, og ikke var bange for at skaffe sig det
nødvendige på ulovlig vis, blev de med tiden fattigere og
fattigere, da de mange ulovligheder ofte førte til store bøder,
udover fængselsstraffe. Til slut forsøgte de at få
forsikringssummen for gården, som de selv nedbrændte - men blev
afsløret som assurancesvigere af Marinus kæreste, Ane Marie, der
følte sig forsmået. De 4 brødre blev sat fast, og alle i den lille
by åndede lettet op. Moderen var på dette tidspunkt (1932) død.
Denne cache befinder sig nær et af bandens
foretrukne skjulesteder i Allerup Bakker, en sted dybt inde i
Stagsted Skov, hvortil få kunne finde hen, når drengene forsvandt i
skoven efter et tyveri eller røveri. Stedet viser samtidig sporene
af en oldgammel befæstning, som ingen helt kender forhistorien
til.
Du skal nu ud på en længere skovvandring -
varighed 1½-2 timer - i vanskeligt terræn der kræver godt
fodtøj.(følg vejene)
Parker bilen ved Månedalen (koordinater
nedenfor) , og bevæg dig så ind i Stagsted Skov gennem Månedalen.
Den opgivne koordinat er et lille pas, på vej mod røvernes skjul.
Her står du ca 75 m sydøst for en stor genstand med 2 tal på. Gå
derhen.
Det første tal kalder du A,
det andet B
Gå til: N 57 14.(2136-A) E 10
12.(607+B)
|