C.W. Obel A/S
Historien om C.W. Obel A/S strækker sig over
mere end to århundreder. Det som i dag er kendt som C.W. Obel A/S
blev grundlagt af handelsbetjent Christen Winther i 1787. I dette
år fik han kongeligt privilegium til i købstaden Aalborg at anlægge
en fuldkommen og komplet tobaksfabrik. Den 26. juni samme år gik
produktionen i gang i en købmandsgård på det sted i Aalborg, som i
dag bærer navnet C.W.Obels Plads.
Grundlæggeren Christen Winther døde en halv
snes år senere, og hans enke Anne Margrethe Berlin, datter af en
storkøbmand i Aalborg, sad nu alene tilbage med virksomheden. Hun
giftede sig senere med en anden handelsbetjent, Frederik Chr. Obel,
og da parret fik en søn, blev han døbt Christen Winther Obel,
opkaldt efter moderens første mand. På dette tidspunkt beskæftigede
virksomheden en mester, 3 svende, 15 koner og 30 børn. I 1827 dør
Anne Margrethe Berlin, og ledelsen af virksomheden bliver overtaget
af sønnen Christen Winther Obel, der ændrer navnet til det C.W.
Obel, som eksisterer i dag.
Hans søn Frederik overtog foretagendet i 1861
og efter ham fulgte hans søn Chr. W. Obel. Hans enke, Asta, var
derefter eneindehaver indtil firmaet blev omdannet til aktieselskab
i 1937. Et rigtigt familieforetagende med patriarkalske ledere, der
både holdt godt øje med produktionen, men som også i hvert fald for
nogles vedkommende sørgede for sin arbejdere. Dels med gode
lønninger, dels med andre goder.
Efter et par brande besluttede ledelsen i 1897
at bygge en ny fabrik på 14.000 kvadratmeter i Aalborgs vestlige
udkant, men allerede 7 år efter skete den første udvidelse, fulgt
af et nyt pakhus i 1920, hvorefter virksomheden rådede over 22.000
kvadratmeter.
Efter anden verdenskrig skete der en
omstrukturering af tobaksindustrien i Norden. Under besættelsen var
levevilkårene for tobaksindustrien vanskeliggjort, blandt andet på
grund af manglende tilførsler af råtobak. Disse vilkår medførte et
snævert samarbejde i tobaksindustrien i Norden med blandt andet
indførelse af frivillig rationering, og samarbejdet bragte
tobaksindustrien helskindet gennem besættelsestiden.
Efter anden verdenskrig udmundede samarbejdet
i tobaksindustrien i en fusion mellem Chr. Augustinius Fabrikker
A/S, København, Aktieselskabet R. Færchs Fabrikker, Holstebro og
C.W. Obel A/S, Aalborg, hvilket resulterede i oprettelsen af
Skandinavisk Tobakskompagni A/S i 1961.
C.W. Obel koncernen er leverandør af
ingeniørydelser, tekniske systemer, udstyr, installationer og
service til den internationale maritime sektor og til
procesindustrien i Skandinavien.
Desuden har koncernen væsentlige aktiviteter inden for ejendomme
samt investeringer i associerede virksomheder.
Omkring 1950 beskæftigede fabrikken over 2.000
arbejdere, og der blev produceret både røgtobak, skrå, snus,
cigarer og cigarillos samt cigaretter. Fabrikken var et velsmurt
maskineri, men med massevis af håndarbejde. Først sent kom
maskinerne til og gjorde cigarmagerne overflødige, og disse
selvbevidste faglærte arbejdere udgjorde da også langt op i tiden
et slags aristokrati med høje lønninger. Men med 50’erne og
60’erne kom maskinerne til, og overflødiggjorde efterhånden
håndarbejdet.
Tobakskompagni – og tobaksproduktionen i
Aalborg sluttede endeligt i 1995; tilbage er blot en smule
produktion af skrå
Ved start koordinatet står du foran en dør.
Over døren står en række sorte bogstaver. Tag hvert bogstavs nummer
i alfabetet og læg alle ”bogstaverne” sammen.
Eks Aalborg a=1, a=1,
l=12 b=2, o=15, r=18, g=7 1+1+12+2+15+18+7=56
Tallet du får sætter du til A
Cachen finder du på N57 03.(278-A) E009
54.(A*5+230)